En tid til alting, nutid til en ting.

Når jeg sidder i min stue, kigger jeg ud på en mark gennem trelagstermoruder, der er lige så snusfornuftige som resten af rækkehuset, vi bor i. Her er velisoleret i sådan en grad, at man må smide sokkerne, når solen kigger frem, og på dage hvor alt er gråt, så summer gulvvarmen. Vores bryggers er en maskinpark, og omend vores opvaskemaskine ofte savler sæbevand ud over køkkengulvet, så har vi en opvaskemaskine. Her er praktisk. Solceller på taget, ingen radiatorer eller høje dørkarme. Alligevel er det bedste ved huset, at vi ikke skal bo her for altid. Det er bare en praktisk, billig og nem løsning nu, men gud, hvor skal jeg lige vende mig til at værdsætte praktik over stemning og æstetik. 

Jeg drømmer om et gammelt, stemningsfyldt hus i et skovbryn. Sådan et hus, hvor historierne vælter ud af væggene, og hvor haven hiver os udenfor til leg og jordnusseri. Jeg drømmer også om at skrive en bog – eller i hvert fald dyrke den verden, som skriften åbner for mig. Jeg ville også virkelig gerne skrive nogle lange artikler om emner, der fascinerer mig. Stilhed for eksempel. Måske lave en podcast. Jeg ville gerne dyrke en masse grønsager og holde min krop og mit hoved i balance med bevægelse. Det er alt sammen ting, som har været drømme for mig længe. Omend de alle er urealiserede, så ser jeg dem som en del af mig. Et potentiale, der ligger og venter på, at jeg forfølger det. Men det er bare ikke tid lige nu. 

Lige nu er tiden til afbrudt nattesøvn og bleskift i en uendelighed. Den er til at følge efter den et-årige, der tydeligvis har en plan, men ikke ordene til at delagtiggøre mig i den. Den er til kold kaffe og til trætte blikke over sofabordet med min kæreste om aften. Den er til at rumme min søns frustrationer, som på nogle dage kommer rullende i hælene på hinanden, fordi der er så meget han gerne vil og endnu har til gode at lære. Den er til at samle mad og mig selv op fra gulvet, når et måltid er gået med råb og madkasteri. Den er til nærende nærvær, til forbindelse og forståelse. Den er til at vise min søn verden i et tempo, hvor han kan følge med. Lige nu er det den lille, nære verden. Snart den lidt større. Engang stikker han af og ser den store på helt egen hånd. Så er tiden til de ting, der forbliver drømme lige nu. 

Det er svært for mig at acceptere, at jeg ikke kan alting lige nu. Det er svært for mig at hvile helt i at være mor, der trives i hovedsageligt at være der for mit barn og min familie, men det er sådan det skal være. Det kan jeg mærke helt ind i knoglerne. Der er dage, hvor det gør ondt. Der er dage, hvor jeg drømmer om tiden for og til mig. Men hvis jeg tog konsekvensen af de stik, jeg mærker af og til, og satte min søn i institution, ville de blive til en blivende smerte, jeg skulle leve med hver dag resten af mit liv. 

Selvrealisering er sådan et lidt ulækkert ord, men jeg tror, vi har brug for det. Vi har brug for at mærke os selv leve og vokse i samspil med vores omverden. Hov, nu trykker det straks lidt mindre på brækrefleksen. Ofte er selvrealisering knyttet til det at gøre sig fortjent til andres anseelse. De andre, der er dem, som vi ikke så tit taler med, men som kigger med på Facebook og måske til et skolejubilæum i ny og næ. Det har jeg ikke lyst til – eller jo, det har jeg også lyst til, for jeg er jo hende der, der gerne vil være dygtig. Men jeg har allermest lyst til at være den bedste udgave af mig selv over for de mennesker, jeg elsker allerhøjest. Så bogen må vente. Huset i skovbrynet må vente. Podcast og yoga må vente, indtil tiden er en anden, end den er lige nu. Hvor velsignet det er at have drømme på lager til et langt liv. Hvor velsignet det er at vide, man hverken kan eller skal alting lige nu. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s